Sunday, August 23, 2015

Friday, August 21, 2015

Den Jydske Rosenpark, Aalestrup - Vesthimmerland

        Collage af roser fra Den Jydske Rosenpark, Aalestrup 



 


 








 

 




Den Jydske Rosenpark holder åbent fra midt i juni til midt i september alle dage fra kl. 10 til 19.
Parken er anlagt i en pragtfuld natur ned mod Simested Å og det giver roserne det bedste udstillingsvindue, man kan tænke sig.

Som gæst i Parken har man mulighed for at deltage i den årlige rosenkåring og derved vinde gavekort til køb af roser.





foto August 2015 grethe bachmann

Monday, August 17, 2015

Lone Landmands flotte vinmark





Vi  besøgte Lone Landmands gård i Amstrup en lørdag i august hvor der var bondemarked Det var et skønt marked med alle mulige dejlige varer. Økologi over hele linjen. Kaffe, vin, marmelade, ost mm. En masse krydderurter var der også. Det var et godt arrangement.

Lone Landmands gård er et vidunderligt sted. Der er så frodigt at jeg blev helt overvældet af det. Jeg bor selv et sted hvor folk fjerner hvert et blad der falder til jorden. Jeg elsker frodige, charmerende haver. Jeg har boet på mit sted i et års tid og jeg forsøger efterhånden at skabe en slags engelsk have med frodighed og mange roser. .


Jeg er sikker på at min have bliver smuk, men jeg er ikke sikker på at den bliver så populær.  Folk har smukke haver her omkring, men de er meget meget perfekte og helt uden ukrudt af nogen art. De kræver meget pasning. Min have kræver også en del arbejde selv om det ikke ses på samme måde, for jeg vil bevare "det vilde look".

Jeg passer på at  i hvert fald forhaven ser okay ud.  Jorden er dækket af timian og andre småplanter.indtil videre. Men blade fra vores bøgehække kommer jo væltende hver gang der er lidt blæst på denne tid af året, hvor hækkene bliver klippet, og det gør nogle folk med de perfekt klippede barokhaver helt kulrede. Men så er det dejligt at komme ud og se at der findes andre haver. Sådanne vilde haver som jeg kan lide dem.







Lone Landmands have og vinmark var et sted der gjorde mig glad.
 

Held og lykke med den næste vin Lone Landmand. Druerne se fine ud.